Dennis Albrethsen har siden 1990 arbejdet professionelt med stunt og stuntkoordinering. Hans erfaring er vidtrækkende og omfatter utallige film- og tv-produktioner i ind- og udland samt en del opgaver i teaterverdenen og reklamebranchen.

Blandt hans meritter på TV kan nævnes store DR-produktioner som Forbrydelsen, Livvagterne og Rejseholdet. Dennis’ bidrag til filmbranchen lyder på mere end 100 spillefilm, heriblandt Jagten, Hævnen, Adams Æbler, Pusher, Frihed på Prøve og Far til Fire-serien.

Se fuldstændig filmografi her.

Udover sit virke som stuntman og stuntkoordinator underviser Dennis på Den Danske Filmskole i sikkerhed, stunt og stuntkoordinering. Dennis vægter her at uddanne den kommende filmskaber-generation til at kunne forudse og håndtere  sikkerhedsmæssige udfordringer og eventuelle krisesituationer i alle faser af filmproduktion.

Dennis er tillige uddannet og praktiserende psykolog og kombinerer i forskellige sammenhænge sine fagligheder. Filmarbejdernes fagforening FAF bruger således i dag Dennis som konflikt- og stresshåndteringskonsulent.
Derudover har Dennis trukket på begge fagligheder i forskellige produktioner, bl.a. faktaprogrammerne SpeedoMania og realityserien Top Models.

Læs mere om hans virke som psykolog her.

dennis_albrethsen_stuntman_og_psykolog

Dennis Albrethsen
• 183 cm
• 94 kg
• Blå øjne
• Mørkeblondt hår
• Sko: 43
• Bukser: 32/32
• Jakkesæt: 56
• Skjorte: 44
• Hat: 57

• Sprog: Dansk, engelsk, og en del svensk/norsk
• Sort bælte i Karate og Kung Fu
• Kørekort til personbil og motorcykel
• Våbentilladelse samt blankvåben brug og bæretilladelse
• NASE rescue diver
• Beredskabsstyrelsens/Falck  udvidet førstehjælpscertifikat
• Beredskabsstyrelsens/Falck krise og katastrofe uddannelse

Specielle kompetencer:
– Stuntkoordination
– Stuntman
– 2.AD og 2nd unit instruktør
– Kampsport
– Undervisning/foredrag/oplæg
– Autoriseret psykolog, cand.psych.

 

Share and Enjoy
    eXTReMe Tracker